Kolonial udskiftede alle sine plastikposer med PetaFold, der er en helt ny egenudviklet papkasse i bølgepap. Hver kasse erstatter tre plastikposer og spiller en stor rolle i kampen for at reducere CO2-udledningen.
Kolonial blev etableret i 2013 af ti grundlæggere med en ambition om at skabe Norges bedste dagligvarebutik online.
Kolonial.no leverer i dag en bred vifte af dagligvarer lige til døren hos både enkeltpersoner og virksomheder og er den hurtigst voksende virksomhed i Norden i sin kategori.
Indtil 2019 fik kunderne leveret alle varer i traditionelle plastikposer, men det sluttede brat, da Kolonial bad konsulentfirmaet Endrava beregne virksomhedens CO2-aftryk.
Som følge af rapportens resultater henvendte Kolonial sig til VKP med det formål at erstatte alt forbrug af plastikposer.
VPK udviklede et skræddersyet produkt, der erstattede tre plastikposer pr. ordre. Dette medførte en årlig reduktion af CO2-udledningen for virksomhedens leverancer på 30%.
De nye kasser forbedrede også effektiviteten på Kolonials lager. Tidligere skulle plastikposerne åbnes og fyldes manuelt, hvorimod PetaFold-kasserne er designet til at blive rejst af maskiner, hvilket medfører en betydelig reduktion af håndteringstid og arbejde.
Vores mål er at skabe verdens mest effektive online-detailhandel. Og den skal selvfølgelig også være den mest klimavenlige. Eliminering af plastikposer i leverancerne er et skridt i den rigtige retning. Samtidig fortsætter vi arbejdet med at fjerne plastik i alle dele af vores virksomhed og stræber efter at reducere udledningen i hele organisationen.
•Lette at folde sammen
•Beskytter varerne
•Gode for miljøet
Levering i papkasser gør også udpakningen lettere for Kolonials kunder, og kasserne isolerer og beskytter varerne langt bedre end plastikposer, hvilket reducerer fejl og spild.
Papkasserne kan let foldes sammen til en lille flad pakke og kildesorteres som returpapir eller sendes tilbage med chaufføren ved næste levering.
Vi kan hjælpe dig med at reducere CO2-aftrykket
Uanset om du ønsker at erstatte brugen af plast eller reducere CO2-udledningen, kan det betale sig at kontakte os. Bølgepap er et miljøvenligt og fleksibelt alternativ. Lad vores team hjælpe dig med at udforme den ideelle løsning.